Hylderne i Blombergs køle-/fryseskabet er lavet af sikkerhedsglas og er meget stødsikre.
De hjælper til at forhindre, at mad og drikkevarer spildes ned på lavere siddende hylder, hvilket gør rengøringen lettere. De er ydermere i højdejuster-bare, hvilket giver maksimal fleksibilitet.
Vinhylden, der er en fleksibel, ophængt flaskeholder i krom, som fås til visse skabe, er et praktisk stykke tilbehør.
Den er placeret lige under glashylderne. Stativet giver ekstra opbevaringsplads til op til tre flasker og kan nemt foldes tilbage til ét stykke, når det ikke er i brug.
Blomberg-frysere har særlige rum, der giver en lang række opbevaringsmuligheder. Du har let adgang til små pakker i din fryser via de praktiske dørlommer, som sidder i Blombergs fryseskabe med syv skuffer.
Blomberg-frysere har en praktisk bakke i skuffen, som er en tynd bakke til frysning af bløde frugter som f.eks. bær. Blomberg tilbyder også en stor skuffe til opbevaring af ekstra store emner. Eftersom den har et usædvanligt stort volumen, giver den praktiske opbevaringsmuligheder til store familier. Og hvis den store skuffe ikke er nok, kan du fjerne midterhylden mellem to skuffer for at skabe en flexi-boks, hvor du kan opbevare ekstra store madvarer.
Den integrerede vand- og isterningdispenser, der fås til visse modeller, giver dig mulighed for at få koldt vand eller isterninger uden at skulle åbne døren til køleskabet (dispenseren fås med visse SBS-modeller og er ekstraudstyr til visse andre modeller).
Udløsermekanismen på dispenseren er ekstra følsom, så den kan betjenes med selv den letteste berøring. I visse side-by-side-modeller er vandbeholderen tilsluttet vandforsyningen. I andre modeller kan den let udtages med henblik på manuel fyldning og rengøring.
Blombergs side-by-side-løsning med franske døre er designet til at gøre det ergonomisk og let at anbringe fødevarer i fryseskufferne.
Skufferne, der har et rumindhold på 154 liter, giver mere plads til opbevaring af frosne pizzaer, flødeis og andre frosne madvarer. Det er let at få adgang til skufferne, og de kan rumme mere mad og større vægt end et traditionelt køle-/fryseskab med fryser i bunden.
Visse elektroniske køle-/fryseskabe er udstyret med en særlig økofunktion, der er udviklet til at minimere energiforbruget.
Når køle-/fryseskabsdørene har været lukket i 6 timer i træk, og de elektroniske indstillinger er uændrede, skifter køle-/fryseskabet automatisk til energibesparende tilstand. I denne tilstand holdes temperaturen i fryserummet på -18°C, uanset hvilke temperaturindstillinger der tidligere er programmeret.
Bevarelse af naturens ressourcer er noget, som Blomberg prioriterer, og derfor er ikke kun vores produktionsfaciliteter, men også alle vores produkter miljøkorrekte.
Blombergs serie af energieffektive køle-/fryseskabe omfatter modeller i energiklasse A+++, A++ og A+, så du både sparer penge og skåner miljøet. Et køle-/fryseskab i klasse A+++ bruger op til 60% og et køle-/fryseskabe i klasse A++ bruger op til 40% mindre energi, mens et køle-/fryseskab i klasse A+ bruger op til 20% mindre energi end en model i klasse "A".
Det elektroniske touch-panel på visse Blomberg-modeller gør det muligt at foretage nøjagtige temperaturindstillinger.
Funktionerne til hurtig nedkøling og hurtig nedfrysning gør det muligt hurtigt at øge og gendanne temperaturniveauet i køleskabet eller fryseren efter at have anbragt store mængder af friske fødevarer indeni.
Desuden har alle elektroniske modeller et integreret alarmsystem, som advarer dig, hvis døren til skabet ved et uheld kommer til at stå på klem.
Blombergs side-by-side-løsninger med fire døre er konstrueret til at give maksimale kølemæssige fordele.
Med deres 80 cm brede hyldeplads har de det største køleområde, hvilket gør anvendelsen af køleskabet let og ergonomisk. For at opnå den største fleksibilitet kan temperaturen indstilles i den særlige flexi-zone fra -24°C til +10°C. Det 77 liter store rum kan bruges som en fryser, en superfrisk zone eller som et kølerum, afhængigt af dine opbevaringsbehov.
Vores side-by-side-løsninger med fire døre omfatter Blombergs frostfri teknologi med tre kredsløb, der giver separat luftcirkulation i fryseren, kølerummet og flexi-zonen ved hjælp af tre separate ventilatorer. Med denne separate luftbevægelse forhindres lugten i at blive blandet, og man får en mere homogen luftfordeling, så fødevarerne får en bedre holdbarhed, og kølingen bliver mere energieffektiv og støjsvag.
Dette er en avanceret, frostfri teknologi med to kredsløb, der giver en mere homogen, energieffektiv og støjsvag køling, og som fås til visse side-by-side-løsning og køle-/fryseskabe fra Blomberg.
I konventionelle, frostfrie systemer producerer ventilatoren en konstant luftstrøm mellem fryse- og friskvarerummene. Et af de mest almindelige problemer ved dette system er, at lugten i rummene blander sig. I Blombergs frostfri teknologi med to kredsløb giver to ventilatorer – en til fryseren og en anden til friskvarerummet – separat luftcirkulation. Med andre ord er der ikke nogen luftoverførsel mellem fryse- og kølerummet. På grund af denne separate luftbevægelse blandes luften i fryserdelen ikke med luften i køledelen, hvorved blanding af lugt undgås.
Denne luftcirkulation med to kredsløb skaber også en mere homogen luftfordeling, som giver fødevarerne en bedre holdbarhed. Eftersom fryseluften kun cirkulerer i fryserummet, fryses maden hurtigere sammenlignet med konventionelle frysere. Desuden skaber den separate luftcirkulation lavere temperaturudsving i kølerummet, og fødevarerne får en længere holdbarhed. Denne mere effektive køleteknologi giver en energibesparelse på op til 60% sammenlignet med køle-/fryseskabe i klasse "A". Endvidere er støjniveauet nedsat til et meget lavt niveau, så du får et fredeligt miljø i dit køkken.